Tips & info
Husk at betragte Bakkens Arrangement Service som din gratis festarrangør. Når blot dit arrangement hovedsageligt finder sted på Bakken, så hjælper vi også gerne til med at ordne reservationer, som ligger uden for Bakken. Skal du eksempelvis bruge noget transport til og fra Bakken, eller skal du have ordnet en overnatning til hele gruppen i nabolaget – eller ønsker I at starte med en sejltur på Lyngby-søerne inden I kommer på Bakken så kontakt Bakkens Arrangement Service.Vi skal nok hjælpe jer. Vi er her for at gøre det lettere for dig at arrangere din fest/udflugt på Bakken. Og det bliver ikke dyrere end hvis du selv havde udført alt arbejdet.
Tips
![]() |
|
I slutningen af 1800-tallet fandtes omkring 30 syngepige-pavilloner i København. I dag er Bakkens Hvile den eneste tilbageværende syngepigepavillon i hele verden. En aften i Bakkens Hvile er således på alle mulige måder en unik enestående oplevelse. |
| Klik her for at se mere om Bakkens Hvile |
![]() |
Ta' hele selskabet med på en smuk sejltur på Lyngby-Bagsværd sø og på Mølleåen med Baadfarten. Bådene har plads til ca. 50 personer, og det er en unik oplevelse at glide gennem vandet og opleve fugleliv og den smukke natur på søerne. Sejlturene starter og slutter i Lyngby og varer ca. 1 time. |
![]() |
Fortæl os hvorfra og hvortil dit selskab vil fragtes, så ordner vi bustransporten til og fra Bakken. Rent faktisk dækker vi transport til og fra alle dele af landet. Ønsker I yderligere informationer eller pris, er du meget velkommen til at kontakte Bakkens Arrangement Service. Det kan du gøre direkte via mail eller telefon, eller ved at tilføje spørgsmålet i beskedfeltet under dit festarrangement. |
![]() |
Er der for langt hjem eller blev festen sjovere end ventet? Fortæl os, hvor mange sovende gæster I bliver, så sørger vi for sengepladser på et hotel i nærheden af Bakken. Ønsker I yderligere informationer eller pris, er du meget velkommen til at kontakte Bakkens Arrangement Service. Det kan du gøre direkte via mail eller telefon, eller ved at tilføje spørgsmålet i beskedfeltet under dit festarrangement. |
-
Vidste du i øvrigt
-
Sejltur på Lyngby Sø
-
Bustransport
-
Overnatning
Konkurrence

Få årets firmaudflugt forærende! Tilmeld dig Bakkens nyhedsbrev "Modtag nyt før alle andre", så deltager du automatisk i lodtrækningen om sommerens sjoveste firmafest for 20 deltagere. Forhåbentligt er det dig som kommer til at give kollegaerne en god oplevelser med alt betalt. Vi finder vinderen den 1. Juli.
Læs mere
Kan det blive mere dansk end på Restaurant Bøgely

Kan det blive mere dansk end på Restaurant Bøgely
På Restaurant Bøgely er dugene grønternede. Det har de været siden optagelserne til en af scenerne i den populære TV-serie ’Krøniken’ fandt sted på Bøgely.
Det drejer om afsnittet, hvor Palle (Anders W. Berthelsen) netop er blevet færdig med sin uddannelse. Og det fejres i det grønne med en frokost på Bakken, hvor Børge (Dick Kaysø) holder en tale for sin søn. I forbindelse med optagelserne fandt TV-seriens stylister på at dugene på restaurantens borde skulle være grønternede for at matche såvel Bøgely’s karakteristiske hvid-grønne facader og den omgivende grønne bøgeskov.
”Vi syntes så godt om ideen, at vi har holdt fast ved de grønternede duge lige siden,” fortæller teltholder og restauratør Bente Dyring-Andersen, der i år tager hul på sin 22. sæson som indehaver af Restaurant Bøgely.
La Casa

La Casa – en anderledes
restaurant på Bakken
I gamle dage hed den Bakkekroen. Det var her Tommy Seebach og Flemming Werge begge i en årrække stod for underholdningen af publikum. Kroen blev bygget og drevet af den navnkundige Bakke-konge Oscar Pettersson, hvis søn ’Busser’ videreførte kroen efter faderens død i 1995. I 2008 overtog Torben ’Træsko’ Pedersen kroen og omdannede den til spansk tapas bar og restaurant under navnet La Casa.
Mens traditionen med levende underholdning alle ugens dage – dog undtagen søndag – fortsat holdes i hævd, er menukortet i dag ganske anderledes end før, og end hvad man ellers kan opleve på Bakken. Se blot et udsnit af tapas-menuen for juni måned: Tangsalat med marinerede rejer, Serrano skinke og Manchego ost, krydret laksemousse, kyllingebryst med pesto…
Restaurant Laura

Dansk mad og østerlandsk gæstfrihed på Restaurant Laura
Laura og Kazem. Der er en verden til forskel på de to navne. Alligevel er det en fin lille historie, som binder navnene sammen, når det gælder Restaurant Laura og indehaveren Kazem Torkamani. Han stammer oprindeligt fra Iran, men kom til Danmark som 20-årig for snart 30 år siden. Og her forelskede han sig i forlystelsesbranchen, en dansk pige - og navnet Laura.
Datters fødsel gav anledning til navneskifte
Sin karriere i forlystelsesbranchen startede Kazem med at forpagte Tivoliland i Tivoli Karolinelund i Aalborg, hvor han mødte sin kone, Marianne. I 1993 rykkede parret de nordjyske teltpæle op og plantede dem i stedet på Bakken, hvor Kazem overtog sin nuværende restaurant, som dengang hed King George.
Men da ægteparret Torkamani for ni år siden fik en datter, skulle hun selvfølgelig hedde Laura, og samtidig valgte Kazem at omdøbe spisestedet i Telt nr. 51 til Restaurant Laura.
Røde Port

Kulinarisk og kunstnerisk oplevelse går hånd i hånd på Restaurant Røde Port
En enkel kartoffelmad. Med lækre skiver af nye kartofler og masser af purløg på et godt stykke hjemmelavet rugbrød
– det hele garneret med et sprødstegt stykke bacon. Det er maleren Jeppe Eisners hofret, når han gæster Restaurant Røde Port på Bakken. Og det gør han jævnligt. For ’folkets maler’, som kunstneren med det karakteristiske penselstrøg er blevet kaldt, udstiller nemlig også på Røde Port. Tre gange i løbet af Bakke-sæsonen præsenterer han således et nyt udvalg af sine aktuelle værker på restaurantens vægge, og så kan gæsterne få en kunstnerisk oplevelse oven i den kulinariske.
Den Store Familie-sommerfest
![]() |
|
På Dyrehavsbakken har man mærket denne tendens i Bakkens Arrangement Service, som hjælper landets virksomheder med at arrangere deres firmafester og –skovture i sommerhalvåret. Har din virksomhed planer om et ”familie-arrangement” for medarbejderne – så kontakt Bakkens Arrangement Service.
|
”Den bedste underholdning er den, man selv sørger for”.
![]() |
|
Hvis du nu bliver lidt lang i masken ved at tænke tilbage på den musikquiz, som Henning fra bogholderiet havde arrangeret sidste år – eller sekretær-Birthes udgave af Trivial Pursuit, som I også spillede til sidste års sommerfest – så fortvivl ej. Det er faktisk muligt at få alle med på at grine og have det sjovt, uden at man behøver en højt betalt standup-komiker til at levere varen. På Bakken har vi flere sjove og underholdende selskabskonkurrencer end noget andet sted i landet. Konkurrencer som alle kan deltage i – uanset alder, vægt, køn – og uanset om du er mødt frem i høje hæle eller flade sko. Så uanset at det lyder som en kliché – så er vores påstand faktisk, at ”vi har kun det sjov, vi selv laver” – og det er også tit det bedste…
|
Julemændenes Verdenskongres og Ølfest på Bakken
![]() |
|
På Bakken er de kommende uger præget af almindelig højsæson med masser af glade mennesker i gader og stræder – og ikke mindst i forlystelserne. Men der bydes også på et par et events, som kunne pifte en firmafest op med lidt specielle oplevelser.
|
Højt humør på Bakkens beværtninger
![]() |
|
På Bakken har vi flere steder, hvor der hersker en løssluppen og munter grundstemning – og hvor der aldrig er langt til den forløsende latter. Nemlig Bakkens mange beværtninger. Her værdsættes at en god vittighed deles med alle de øvrige gæster, og at bartenderen også bliver indviet i en god og sjov løgnehistorie. På Bakkens beværtninger serveres drikkevarerne gerne med en sjov bemærkning og et glimt i øjet. Under alle omstændigheder gør personalet deres til, at latteren kan få frit spillerum. Nogle af stederne er mindre, intime steder, hvor man hurtigt falder sammen med det øvrige klientel, mens andre steder har masser af plads og hvor der også leveres levende danserytmer fra et band på scenen. Så når jeres selskab har spist og eventuelt gennemført en af Bakkens mange sjove selskabskonkurrencer, så kan vi anbefale, at I tager pitstop i en af de mange beværtninger, hvor I frit kan slippe gækken løs.
|
Ingen fest uden taler. Sådan er det her til lands…
![]() |
|
Og når vi nu åbenbart ikke kan komme uden om taler ved festlige lejligheder, så vil vi i hvert fald gerne have en underholdende tale. Og kunne man så også få en interessant og berigende tale, så kan vi vist ikke ønske mere på den front. Der er noget om snakken – der er sjovest på Bakken.
|
Spis dig mæt i stegt flæsk!

Stegt flæsk er livet på Bakken
Restaurant Hvide Hest på Bakken serverer 60 tons stegt flæsk på en sæson.
Restaurant Hvide Hest på Dyrehavsbakken er kendt viden om for én bestemt ret, nemlig stegt flæsk med persillesovs. En rigtig herreret, som er så populær, at restauratør David Rathmar Davidsen sidste år serverede ca. 60 tons stegt flæsk med tilhørende 40-45 tons kartofler i løbet af Bakke-sæsonen.
"På en god sommerdag anretter køkkenet 1.200 portioner stegt flæsk. Men så steget køkkenchefen også flæsk ti timer i træk. For selvom portionerne er store, ønsker mere end hver anden gæst at få en ekstra portion," fortæller David Davidsen.










